Velfærdsstaten

Danmark er opbygget som en velfærdsstat, hvor alle danskere har ret til lige behandling. Herunder har vi sundhedsloven som er en lovgivning som er skabt for at sikre, at befolkningens sundhed fremmes samt  behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsnedsættelse. Sundhedsloven  er en lov for alle som arbejder inden for sundhedsvæsenet. Den indeholder en række regler om sundhedspersoners tavshedspligt, samt om videregivelse og indhentning af oplysninger om patienters helbredsforhold og øvrige private forhold.

Den skal sikre, at alle i sundhedsvæsenet udviser respekt for hvert enkelt menneske, samt at det bevarer patientens selvbestemmelse og integritet. Derudover skal loven være med til at sikre, at alle patienter har en let adgang til sundhedsvæsenet, at de modtager en behandling som er af høj kvalitet, samt at der er en sammenhæng mellem ydelserne (11) (12, p. 129).

Vi ser en generelt en udvikling i vores samfund, herunder sker der ændringer inden for sundhedssektoren, såsom investeringer inden for de næste 10 år i super sygehuse. Dette sker for at optimere ”produktion” og implementere nye teknologier. Dette kan føre til mere effektivitet i sundhedsvæsenet, bedre pleje og større livskvalitet. Fra et økonomisk synspunkt skal den nye teknologi bidrage til større effektivitet i bred forstand, mens den fra et patient/klient perspektiv gerne skal føre til øget livskvalitet (13).

Sygeplejersker har stor betydning i samfundet, for det enkle mennesker i sygeplejen, sundhed og for deres livskvalitet. Det vigtigt at vi stadig overvejer hvordan vi udfører vores sygepleje, samt hvordan vi udvikler den. Dette er dog ikke altid nemt, da vi udfordres i takt med store forandringer i sundhedsvæsnet.  

Det er derfor sygeplejersker har størst behov for at få defineret og tydeliggjort, hvad sygepleje er. Det er der 3 professorer som har gjort:

Marit Kirkevold, professor i sygepleje, skriver om de udfordringer, sygeplejen står overfor i dagens samfund og om de specielle kompetencer, det kræver såsom: 

• Mennesker med kroniske sygdomme --> Diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme osv. 
• Ændringer i samfundet fører nye livsstilsygdomme med sig --> Misbrugssygdomme, fedme.
• Tiltagende ældre borgere --> Dels ældre man bliver, dels mere sygdom.  
• Forbedring i medicinen, hvilket fører til at flere overlever alvorlige sygdomme --> Dette kræver mere sygepleje.
• Udfra de ovenstående punkter ser hun at sygeplejen fremover vil være meget udfordrende og krævende, og det er ikke muligt at sygeplejersken skal kunne rumme kompetencer og komplikationer, som kan dække disse roller. 
• Hun ser fremadrettet at sygeplejersken skal besidde en række kompetencer, som varetager et specielt speciale, for at højne kvaliteten (20). 

Marit Kirkevold giver også et bud på en definition på sygepleje, der kombinerer Virginia Hendersons klassiske definition med et patientperspektiv, der blandt andet handler om at tage vare på patientens integritet og liv.

Mari Holen, sygeplejerske og post.doc, skriver om de komplekse problemstillinger, patienterne kommer med. Derudover uddyber hun hvordan patienter forventes at udvise godt patientskab, ved at påtage sig de normer institutionen pålægger ham/hende, og de forventes at være selvstændige, effektive og at tage ansvar for egen sundhed. Det er ikke alle patienter, der magter at leve op til disse krav.

Mari Holen ligger vægt på fire normer, som er lavet for at patienterne føler dig mest mulig forstået, og fordi det hele skal gøre så gnidningsfrit som muligt på en effektiv og produktiv måde.

• Norm for selvstændighed på en afdeling --> Hvis man vil, kan man også gøre noget selv for at blive rask. 
• Norm for troværdighed --> Man skal fremvise oprigtighed overfor patienten. 
• Norm om særlighed --> Patienten skal føle sig særlig. 
• Norm om objekthed --> Sygeplejersken har den fænomelogiske tilgang fremfor den mekaniske tilgang overfor patienten (21).

Christina Holm-Petersen, senior projektleder ved DSI og ph.d., udfordrer os ved at stille skarpt på os i et sociologisk perspektiv, hvor sygeplejerskernes relationer til lægerne, til kollegerne og til patienterne bliver analyseret. Christina Holm-Petersen opfordrer os til ikke at afvise læger og patienter fra fællesskabet, men i stedet inkludere patienter og læger som samarbejdspartnere for at gøre relationsarbejdet til et fælles ansvar (14).

Det er ingen hemmelighed, at der bliver færre hænder til flere borgere, og den demografiske udvikling vil fortsætte i den retning. Folk bliver ældre, samtidig med der ikke bliver født nok børn til at kompensere for høje antal ældre. Ifølge den seneste statistik vil folk der er fyldt 65 år, udgøre 22,6 % mænd og 25 % kvinder i år 2065. I 2011 var andelen 15,1 %  mænd og  18,4 % kvinder (15). I takt med at antallet af ældre stiger, og der bliver færre hænder, har regeringen stadig en forventning om, at der skal være høj faglighed, tempo og samme service som man altid har kendt til i det danske sundhedsvæsen. Derudover har regeringen en forventning om, at man lever op til Den Danske Kvalitetsmodel, som er et system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorerne i sundhedskræsen, for at sikre der sker en forbedring for at forebygge at der sker fejl. For at opnå kvalitet i sundhedssektoren bruges akkreditering. Akkreditering er når man sikrer at den danske kvalitetsmodel bliver impliceret og udviklet. Under akkreditering er dokumentationen et stort område. Sygeplejerskerne skal dokumentere mere og mere, og i 2012 brugte sygeplejerskerne i gennemsnit en time og 40 min på dokumentation, samt 24 minutter på unødvendig dokumentation (16).  Dette gør at, nogle sygeplejesker går hjem med følelsen af, at de ikke har gjort deres job godt nok. De kan føle at de bruger mere tid foran skærmen, i medicinrummet og bare bruger for lang tid på at vente på andre faggrupper. De kan også føle, at det humanistiske menneskesyn går tabt. På grund af den evige travlhed, kan kommunikationen mellem fagperson og patient tit gå galt, og tit er det små problemer, som fylder mest fordi fagpersonen ikke har haft tid til at lytte.

Perspektivering til vores borger: 

Med udgangspunkt i vores borger, ser vi at ældregenerationen stiger og derved pådrages der flere sygdomme, hvilket ses som en udfordring i samfundet grundet manglende ressourcer. I takt med at samfundet udvikler sig  og teknologien bliver mere avanceret, ser vi også at der bliver mere behandling i eget hjem. Dette sker for at aflaste sygehusene, for at undgå nosokomielle sygdomme, og for at gøre borgerens hverdag nemmere. 

I forhold til de tre professorer, er vi meget enige i deres udsagn. Ligesom de udtaler, kan vi se at tiderne ændrer sig, og at der bliver flere syge og færre hænder. Mari Holen udtaler sig om de forskellige normer, og vi kan se, at hvis patienterne tager ansvar for deres egen sygdom under indlæggelse, er der større mulighed for hurtigere udskrivelse. Derfor er det vigtigt med et velfungerende tværfagligt samarbejde, så kommunikationen opretholdes på det bedst mulige niveau. Derfor er det som sygeplejerske vigtigt at have fokus på det tværfaglige samarbejde, samt forebygge/vejlede patienterne til at udvise empowerment. 

I forhold til vores borger, stiller vi os undrende omkring, hvordan kommunikationen har været i forbindelse med projektet. Vi har løbende oplevet i vores research, at der har været nogle ting ude hos borgeren i forbindelse med Airvo-maskinen, hun og plejepersonalet ikke var oplyst om. Såsom hjælpemidler til maskinen. Muligvis har de fået oplysningerne, men  i form af en stor mappe med informationer, som kan virke uoverskueligt for borgeren og plejepersonalet. 

Vores innovative produkt udspringer af tanken om, at skabe de bedste kommunikationsmæssige forhold for borgeren.