tirsdag den 30. september 2014

Konklusion

Så er vi ved at være ved vejs ende med vores webblog. Vi skal aflevere torsdag, men vi føler vi er ved at være færdige. Vi mangler stadig at kigge bloggen helt igennem og rette de små fejl. Derudover mangler vi stadig et forsøg, som vi regner med at lave senere i dag. Vi er selv ret godt tilfredse med resultatet, og alle har en god følelse af, at det er et rigtigt godt stykke arbejde vi har fået lavet.

Vores gruppearbejde har fungeret rigtig godt, og vi har lagt stor vægt på at være fælles om alle indlæg. Der har kun været to gange i løbet af de 6 uger, hvor vi har siddet i mindre grupper. Alle har bidraget, og vi har været utrolig effektive. Der har været en god stemning, og vi har hygget os, selvom vi har arbejdet hårdt. Dog har vi også haft tid til at spise en masse kage, samt andre lækkerier ;-).

Vi har nu fundet ud af, hvordan vi går ind og kommunikerer med vores borger, efter hun har fået maskinen. De problematikker hun ser, ser vi relative små. Her tænker vi over hvordan et godt samarbejde med borgeren kommunikationsmæssigt vil se ud fremadrettet, så borgeren vil opnå en bedre forståelse og acceptere de nye metoder.

Vi har haft nogle gode og brugbare interviews, men de har også givet anledning til, at vi har skulle ændre vores problematikker af flere omgange. Efter første interview, fandt vi ud af, at casen og virkeligheden ikke stemte overens med hinanden. Derudover fandt vi ud af, at nogle ting ikke stemte overens mellem borgeren og sygeplejersken fra lungeambulatoriet. Vi fandt den endelige idé til vores innovative produkt, efter interviewet med sygeplejersken fra lungeambulatoriet, da vi først her indså, de virkelige problemer. Det har været en meget lærerig periode, og vi har fået arbejdet med en del relevante teorier, samt reflekteret meget over vores valgt af metode gennem processen.

I dag skal vi lave vores sidste test, og vi påbegynder udviklingen af vores innovative produkt, som vi skal vise til eksamen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar