I vores interview med sygeplejersken fra
lungemedicinsk ambulatorium, fik vi et indblik i, hvad forskningsprojektet med
airvo-maskinen går ud på.
Sygeplejersken har lavet dette forskningsprojekt, for
at lindre symptomer og gener, og dermed sørge for at forbedre livskvaliteten
for de personer som har KOL. Den tabte lungefunktion kan ikke genvindes, men
rygestop og lindrende behandling kan bremse sygdommens udvikling.
I takt med sygdommens udvikling får patienterne
gentagne forværringer, som ofte fører til at patienterne indlægges på
sygehuset. Forværringerne behandles med antibiotika, systemisk steroid og i
mange tilfælde også med ilt.
I takt med at sygdommen udvikles forværres
patienternes vejrtrækningsstatus og dermed også deres fysiske formåen. Mange af
patienterne bliver socialt isolerede og har kun luft til en begrænset del af de
normale daglige gøremål.
Når man er med i projektet, skal man til tre ambulante
kontrolbesøg, hvor man får taget diverse tests. Første besøg er efter en måned
med maskinen, andet besøg efter 6 måneder og det sidste besøg er afslutningen
på projektet efter 12 måneder. Vores borger er ikke længere en del af
projektet, da hun er færdig med de fastlagte 12 måneder, men hun har stadig
maskinen til rådighed i hjemmet og går derfor ikke til kontrol længere. Sygeplejersken
har valgt, at borgere efter endt projekt, må have lov til at beholde
airvo-maskinen, da mange har opnået en effekt, og derfor gerne vil beholde den.
Det er kun hvis borgeren selv afmelder maskinen, at de skal af med den.
Der skal i projektet inkluderes 190-200 patienter.
Patienterne skal have diagnosticeret KOL og være i behandling med ilt i
hjemmet. De skal have været i iltbehandling i minimum 3 måneder, samt få
minimum 1 liter O2/min. Man kan ikke være med i projektet, hvis man har en
cancer. Man kan også blive udelukket fra forsøget hvis man under
projektperioden får påvirket bevidsthedniveauet, bliver akut konfus, eller får
en anden ikke-velbehandlet medicinsk eller kirurgisk lidelse. Der skal
indgå ca. 100 patienter i en airvogruppe, som får installeret en Airvo i
hjemmet. I kontrolgruppen indgår ligeledes ca. 100 patienter, som modtager
deres vanlige iltbehandling i hjemmet. Projektet løber over 12 måneder, da der
er forskel på årstiderne. I fugtigt vejr om vinteren er manges KOL sygdom i
excerbation, mens den om sommeren er mere habituel. Projektet går ud på, at man
undersøger om det har nogen gavnlig effekt at fugte pulmones og trachea, så man
undgår luftvejsinfektioner på grund af udtørrelse af cilierne.
En arivo er et elektrisk fugtapparat, som fugter og
opvarmer en givende mængde luft, som strømmer gennem apparatet til patienten.
Der kan strømme mellem 15 og 45 liter luft pr. minut gennem airvoen. Denne luft
kan blandes af atmosfærisk luft (almindelig luft) og oxygen (ren ilt) i forskellige
koncentrationer. Den atmosfæriske luft trækkes automatisk ind i airvoen ved
hjælp af en lille motor. Den rene ilt tilføres via iltkoncentrator eller
flydende ilt. Blandingen af atmosfærisk luft og oxygen i opvarmet og fugtet
form, gør at KOL patienter kan behandles med højere iltkoncentration uden
risiko for ophobning af affaldsstoffer i blodet (kuldioxid). Blandingen
justeres ud af blodgasanalyse (A-punktur) og saturationsmåling (6)
Den blandede luft strømmer gennem airvoens fugtkammer,
der er påfyldt demineraliseret vand. Vandet opvarmes i kammeret, hvorefter det
føres videre gennem en slange med indbygget temperaturstyring. I slangen
opvarmes luften til 37 grader (samme temperatur som kroppen). Der tilsluttes en
optiflow iltbrille, som placeres i næsen.
Vi har tidligere nævnt, at den optimale tid med
airvo-maskinen hver dag var 8 timer. Ifølge sygeplejersken behøver man ikke
bruge den i 8 timer, men mere efter behov. Det kan ikke skade at man bruger den
mere end de 8 timer, og bruger man den kun 4 timer, er dette også helt fint.
Det vigtigste er bare at bruge den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar