Før interviewet:
Vi har valgt at interviewe en sygeplejerske fra lungemedicinsk afdeling, for at få en bedre forståelse af, hvordan airvo-maskinen virker, hvilket formål den har, og hvorfor vores borger er med i projektet. Dette har vi valgt at gøre, da hverken vores borger eller plejepersonalet havde den tilstrækkelige viden omkring projektet.
Spørgsmål til sygeplejersken:
Hvordan udvælges man til projektet?
Hvor lang tid løber projektet?
Hvorfor er vores borger kommet med i projektet?
Ved i om vores på forhånd borger vidste hvad projektet gik ud på?
Hvad er effekten af airvo?
Hvilke hjælpemidler kan AGA tilbyde?
Under interviewet:
Denne gang havde vi fået fat i en diktafon, da vi vidste at det i en større grad blev mere fagligt orienteret, så vi på den måde har mulighed for at høre optagelsen flere gange. Intervieweren startede med at give en kort gennemgang af temaerne for vores spørgsmål, hvilket gjorde at sygeplejersken holdte et oplæg fremfor et interview. Vi var meget aktivt lyttende, men der var ikke den samme to-vejs-kommunikation som der var var vores interview med borgeren. Vi var meget opmærksomme på vores kropssprog, og vi sørgede for at vise et åbent kropssprog, være nikkende og anerkendende, da det kan være lang tid for en person at snakke, hvis ikke publikum viser interesse. Det var meget positivt at sygeplejersken både snakkede teori, men samtidig kunne vise det i praksis på airvo-maskinen.
Efter interviewet:
Inden interviewet havde vi planlagt at bruge den kvalitative metode, da vi bare ville have svar på vores spørgsmål og gerne ville have en gennemgang af maskinen (7). Det gik dog ikke på den samme slaviske måde, som vi havde regnet med, da sygeplejersken i stedet for at svare på spørgsmål, holdte et oplæg for os. Vi fik stadig holdt fast i den kvalitative metode, som planlagt og i oplægget svarede hun på alle vores spørgsmål. Vi føler at på grund af hendes oplæg, har vi fået mere viden, end vi havde regnet med at få, ud fra vores spørgsmål. Efter interviewet kom sygeplejersken med gode forslag til nytænkning, og på den baggrund er der opstået nye problemstillinger, og et nyt innovationsprojekt som vi vil tage fat på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar