Benner og Wrubel

Sygeplejeteoretikerne Benner og Wrubel,  skriver  i deres bog omsorgens betydning i sygepleje, om to forskellige menneskesyn. Den mekanistiske, som de stiller sig kritiske på, og den fænomenologiske.

Ved den mekanistiske tilgang til sygepleje opfattes patienten som et apparat, der skal ordnes. Sygeplejen har fokus på de instrumentelle handlinger, og sygeplejersken er resultat og målorienteret. Krop og sjæl bliver set som adskilte. Ved den mekanistiske tilgang opfattes stress som en ting der kan kureres og behandles. Mestring er modgiften til stress. Tiden bliver regnet i sekunder, minutter og timer, altså tiden forstås som målbar. Kroppen ses som den fysiske krop, der består at enkelte bestanddele, der kan deles. Sygeplejerskens sygepleje er uafhængig af sygeplejersken som person, hun er ikke  engageret i patienten, men i målopfyldelse. Sygeplejersken udfører opgaver ud fra generelle procedure og principper. 

Ved en fænomenologisk tilgang til sygepleje ses krop og sjæl som sammenhængende. Man opfatter patienten som en helhed, hvor konteksten også har en betydning. Både de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten, vægtes højt. Patienten ses som unik og speciel, og forstås ud fra den enkeltes situation. Patientens egen oplevelse af sygdom og lidelse er i fokus. Patientens stress ses som et resultat af patientes vurdering af sin relation til en situation, når denne indebærer tab, trussel eller skade. Mestring er hvad patienten stiller op med stressen, og at finde mening og sammenhæng igen. Tiden forstås som fortid, nutid og fremtid. Man er påvirket af fortiden, nutiden, samt tanker om fremtiden. I sygeplejen er sygeplejersken engageret i patienten situation, og hun handler til patientens bedste, og går ikke kun op i regler og opgaver.

Vores borger med et fænomologisk menneskesyn:

Benner og Wrubel fremhæver i deres bog omsorgens betydning i sygepleje, at stress og mestring er knyttet sammen. Stress er når man ikke kan håndtere et problem, mens mestring er håndteringen af problemet (18).

Vores borger ser et stort problem med at skulle bruge fugteren om natten. Hun mener ikke at der er plads til den, og hun er meget bange for at den vil forhindre hende i at komme på toilettet i tide. Hun mener nærmest ikke at det er muligt at hun skal bruge den om natten, og hun har det også helt fint sådan som det foregår nu. Hun vil altså kunne blive stresset over denne forandring. For at hjælpe hende med at mestre denne forandring, er det vigtigt respektere hende og hendes oplevelse af situationen. Man må snakke problemet ordenligt igennem med hende og sammen finde en løsning, der er acceptabel for hende (19).