VI ER FÆRDIGE... MÅSKE

Puha... Sikke en hård kamp! Det har krævet blod, sved og tårer (næsten) og mange trætte morgener/eftermiddage, men målstregen er så tæt på ;-) Vi er nu ved at være ved slutningen af vores webblog. De næste dage skal vi bruge på at forberede vores oplæg til eksamen.

Sådan har vi det efter hver vejledning...

Sugerørstest

Dette forsøg skal illustrere, hvordan det føles at lide af en lungesygdom f.eks. KOL i hverdagen. Ved fysisk aktivitet kræver kroppen mere ilt. For at vi kan få den ekstra ilt, begynder vi at trække vejret hurtigere og derfor bliver vi forpustet. Når man trækker vejret gennem et sugerør, bliver det sværere, fordi der i sugerøret er mindre plads end i luftrøret. Det betyder at man bruger flere kræfter på at trække vejret. 

Du skal bruge:

 En flot fyr!

 Et sugerør, farve er underordnet ;-)

Husk at holde dig for næsen.

Løb!

Sådan gør du: 

1. Hold dig for næsen, mens du trækker vejret gennem sugerøret.

2. Løb eller hop på stedet i 10 - 15 sekunder, mens du trækker vejret gennem sugerøret. 

3. Stop forsøget hvis du bliver forpustet (24).

Nu kan du mærke hvordan det føles at have KOL. 

Konklusion

Så er vi ved at være ved vejs ende med vores webblog. Vi skal aflevere torsdag, men vi føler vi er ved at være færdige. Vi mangler stadig at kigge bloggen helt igennem og rette de små fejl. Derudover mangler vi stadig et forsøg, som vi regner med at lave senere i dag. Vi er selv ret godt tilfredse med resultatet, og alle har en god følelse af, at det er et rigtigt godt stykke arbejde vi har fået lavet.

Vores gruppearbejde har fungeret rigtig godt, og vi har lagt stor vægt på at være fælles om alle indlæg. Der har kun været to gange i løbet af de 6 uger, hvor vi har siddet i mindre grupper. Alle har bidraget, og vi har været utrolig effektive. Der har været en god stemning, og vi har hygget os, selvom vi har arbejdet hårdt. Dog har vi også haft tid til at spise en masse kage, samt andre lækkerier ;-).

Vi har nu fundet ud af, hvordan vi går ind og kommunikerer med vores borger, efter hun har fået maskinen. De problematikker hun ser, ser vi relative små. Her tænker vi over hvordan et godt samarbejde med borgeren kommunikationsmæssigt vil se ud fremadrettet, så borgeren vil opnå en bedre forståelse og acceptere de nye metoder.

Vi har haft nogle gode og brugbare interviews, men de har også givet anledning til, at vi har skulle ændre vores problematikker af flere omgange. Efter første interview, fandt vi ud af, at casen og virkeligheden ikke stemte overens med hinanden. Derudover fandt vi ud af, at nogle ting ikke stemte overens mellem borgeren og sygeplejersken fra lungeambulatoriet. Vi fandt den endelige idé til vores innovative produkt, efter interviewet med sygeplejersken fra lungeambulatoriet, da vi først her indså, de virkelige problemer. Det har været en meget lærerig periode, og vi har fået arbejdet med en del relevante teorier, samt reflekteret meget over vores valgt af metode gennem processen.

I dag skal vi lave vores sidste test, og vi påbegynder udviklingen af vores innovative produkt, som vi skal vise til eksamen.

Kommunikation

Inden vores første interview med vores borger, tænkte vi meget over hvordan vi på bedst mulig vis ville kunne kommunikere med hende. Det gjorde vi i blandt ved at bruge:

• Aktiv lytning: Vi var anerkendende, lyttende, nikkende og havde øjenkontakt med vores borger. 
• Gentagelse af spørgsmålene: Vi gentog spørgsmålende højt og tydeligt, så vi var sikre på at vores borger forstod spørgsmålene. Vi opsummere spørgsmålet til sidst inden vi stillede et nyt, så både vi og borgeren var sikre på, at vi var det samme sted. 

Vi gik ud fra Calgary Cambridge modellen om kommunikation mellem patient/borger og sundhedsprofessionelle. Vi brugte punkterne til at opnå det bedst mulige resultat og som en guide til, hvordan vi skulle kommunikere med vores borger. Vi har selvfølgelig haft i mente, at borgeren er af ældre dage, og derfor kan være lidt glemsom, og det havde stor påvirkning på vores to interviews (23). 

Vi så også at der skete kommunikationsbrist, når flere personer skulle arbejde sammen, da vores borgers information nogle gange gik tabt i leddene. Dette kan måske skyldes at borgeren er glemsom, men også at plejepersonalet ikke har fået den rette information ved projektets start. 

Processen

Vi er nu på vej over i fase 5, hvor vores prototype endelig skal udvikles. Vi har i processen været igennem flere forskellige innovative idéer. Først ville vi lave et hjælpe-håndtag, så borgeren selv kunne sætte slangerne i maskinen. Derefter fandt vi på at lave en hjælpe-tang, så borgeren/plejepersonalet selv kunne sætte spidsen op i vandposen. Men efter interviewet med sygeplejersken på lungemedicinsk ambulatorium, fandt vi ud af, at disse hjælpemidler allerede findes.  Vi fandt dog ud af, at der kunne være nogle kommunikative problematikker ved maskinen hos den ældre borger. Vi vil derfor udvikle et metodeark, med de mest stillede spørgsmål, samt en hurtig forklaring på, hvad maskinen gør, i billeder. Dette vil hjælpe den ældre borger, da noget kort, præcist, ældrevenligt og let læseligt er nemmere end den "100-siders" manual, man får udleveret ved projektets start.

Den sidste nadver

Jaaaaa Ngan har bagt boller! Vi er glade :-)

Plan for afslutning

Nu er vi ved at være færdige med projektet :-)!!! Dagsordningen for i morgen ser således ud:

• Slutningen på innovationsslangen.
• Konklusion.
• Sugerørs-test.
• Metode, kvantitativ/kvalitativ.
• Perspektivere til de tre professorer i "velfærdsstaten".
• Det innovative produkt skal forberedes. 

Metode

Ud fra vores interviews har vi taget udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, da vi ligger vægt på vores borgers temporalitet. Vi ser borgeren som et individ og som en helhed.

I vores interviews har vi benyttet metoder som sociologer også benytter i deres arbejde. Hvilken metode man bruger, er afhængig af hvad der skal undersøges, og hvilken type information man ønsker at få ud af undersøgelsen.

Den kvalitative metode: Er rettet mod at indsamle data på områder, hvor betydning og det unikke skal udforskes. Der indsamles data om få personer eller andre enheder. Man bruger ofte metoden ved dybe interviews og observationer.

Vi har valgt at bruge den kvalitative metode ved alle vores interviews, men udbyttet har været forskelligt, da det ene interview blev et personligt interview og det andet et oplæg (22, p. 24).

Litteraturliste

1. http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/TeleCare-Nord/Om-KOL
2. Viborg A L., Torup A W. Sygdomslære – Hånden på hjertet. 1st ed. København: Munksgaard: 2013. 
3. https://www.lunge.dk/korte-fakta-om-kol
4. https://www.lunge.dk/sites/default/files/kol-bogen.pdf
5. http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf
6. http://www.aalborguh.rn.dk/~/media/Hospitaler/AalborgUH/Klinikker/klinik_hjerte_lunge/Lungemedicinsk%20Afdeling/Scientific%20work/Airvo-studiet%20-%20Lægmandsresumé%20på%20dansk.ashx
7. http://www.jyskanalyse.dk/index.php/kvalitativ-kvantitativ
8. https://www.lunge.dk/hvor-hyppig-er-kol.  
9. https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/lunger/sygdomme/infektioner/lungebetaendelse/
10. https://www.lunge.dk/kol
11. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K1
12. Erdman L W. Sundhedsinformatik I klinisk praksis. Gads Forlag: 2011. 
13. http://www.internationaltenders.eu/en/choose_country/denmark/information_om_sundhedssektoren.htm
14. http://www.dsr.dk/Documents/Fag/Pjecer/12-57_debathæfte.pdf
15. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17520/kogm.pdf
16. http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/sygeplejersker-bruger-mere-tid-pa-dokumentation/
17. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1997-09-34-1-Sygepleje.aspx
18. Omsorgens betydning for sygepleje. 
19. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1997-09-34-1-Sygepleje.aspx
20. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-30-Marit-Kirkevold-Nye-udfordringer.aspx
21. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-07-58-1-Medinddragelse-en-god-ide.aspx
22. Brodtkorb E., Rugkåsa M., Sociologi og socialantropologi. 2nd ed. Munksgaard Danmark: 2009. 
23. Calgary Cambridge modellen.
24. http://testoteket.danishsciencefactory.dk/content/dine-lunger

Processen

Vi har på det seneste, befundet os i fase 3, hvor vi har analyseret data fra vores interviews og prøvet at finde et sammenhængende mønster. Det har været lidt svært for os, at finde en "rød tråd" i vores interviews. Vi fik to modsigende forklaringer på det samme spørgsmål om airvo-forløbet. Borgeren fortæller i interviewet, at hun har medvirket i projektet i 2-3 måneder, mens vi hos lungeambulatoriet får oplyst, at hun har deltaget i et år og 2-3 måneder, og faktisk er færdig med projektet. 

Vi er nu færdige med at analysere vores data og interviews, så vi begynder nu at bevæge os over i fase 4. Ud fra vores problemstilling har vi nu nogle innovative idéer, som vi vil videreudvikle. Vi vil b.la. kigge på kommunikationen ved projektet, og problemerne ved installation af noget "mekanisk" i en ældre borgers hjem. 

Benner og Wrubel

Sygeplejeteoretikerne Benner og Wrubel,  skriver  i deres bog omsorgens betydning i sygepleje, om to forskellige menneskesyn. Den mekanistiske, som de stiller sig kritiske på, og den fænomenologiske.

Ved den mekanistiske tilgang til sygepleje opfattes patienten som et apparat, der skal ordnes. Sygeplejen har fokus på de instrumentelle handlinger, og sygeplejersken er resultat og målorienteret. Krop og sjæl bliver set som adskilte. Ved den mekanistiske tilgang opfattes stress som en ting der kan kureres og behandles. Mestring er modgiften til stress. Tiden bliver regnet i sekunder, minutter og timer, altså tiden forstås som målbar. Kroppen ses som den fysiske krop, der består at enkelte bestanddele, der kan deles. Sygeplejerskens sygepleje er uafhængig af sygeplejersken som person, hun er ikke  engageret i patienten, men i målopfyldelse. Sygeplejersken udfører opgaver ud fra generelle procedure og principper. 

Ved en fænomenologisk tilgang til sygepleje ses krop og sjæl som sammenhængende. Man opfatter patienten som en helhed, hvor konteksten også har en betydning. Både de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten, vægtes højt. Patienten ses som unik og speciel, og forstås ud fra den enkeltes situation. Patientens egen oplevelse af sygdom og lidelse er i fokus. Patientens stress ses som et resultat af patientes vurdering af sin relation til en situation, når denne indebærer tab, trussel eller skade. Mestring er hvad patienten stiller op med stressen, og at finde mening og sammenhæng igen. Tiden forstås som fortid, nutid og fremtid. Man er påvirket af fortiden, nutiden, samt tanker om fremtiden. I sygeplejen er sygeplejersken engageret i patienten situation, og hun handler til patientens bedste, og går ikke kun op i regler og opgaver.

Vores borger med et fænomologisk menneskesyn:

Benner og Wrubel fremhæver i deres bog omsorgens betydning i sygepleje, at stress og mestring er knyttet sammen. Stress er når man ikke kan håndtere et problem, mens mestring er håndteringen af problemet (18).

Vores borger ser et stort problem med at skulle bruge fugteren om natten. Hun mener ikke at der er plads til den, og hun er meget bange for at den vil forhindre hende i at komme på toilettet i tide. Hun mener nærmest ikke at det er muligt at hun skal bruge den om natten, og hun har det også helt fint sådan som det foregår nu. Hun vil altså kunne blive stresset over denne forandring. For at hjælpe hende med at mestre denne forandring, er det vigtigt respektere hende og hendes oplevelse af situationen. Man må snakke problemet ordenligt igennem med hende og sammen finde en løsning, der er acceptabel for hende (19).

Empowerment

Empowerment er et engelsk ord og betyder bl.a. magt, kraft og styrke. Empowerment handler om at have kontrol over eget liv. Vi bruger ordet empowerment, da der ikke er nogle ord på dansk der kan dække over begrebet.

Begrebet empowerment er utrolig vigtig i sygeplejen, som sygeplejerske skal man hjælpe en patient til at blive mere selvstændig og blive herre over sit eget liv. Men skal også støtte og motivere patienten, så patienten kan tage ansvar for sig selv. Meningen med empowerment er, at mindske behovet for professionel hjælp og at patienten skal kunne stå på egne ben.  

Empowerment handler om at tage udgangspunkt i patientens ressourcer frem for problemer. Der findes intet magtforhold mellem sygeplejersken og patienten, og sygeplejersken skal respektere patientens meninger og holdninger. 

Empowerment hos vores borger:

Empowerment er en vigtigt del for vores borger, da hun skal have kontrol over sit liv og sin sygdom.

KOL er en alvorlig kronisk sygdom. Som nævnt i et tidligere indlæg har 430.000 danskere KOL. Sygdommen kan have stor indflydelse på ens aktivitet i dagligdagen, og kan sætte mange begrænsninger. Det er derfor vigtig at sygeplejersken støtter og motivere patienten til at håndtere sygdommen. Det er også vigtigt at patienten har forståelse for sin sygdom, for at undgå senere komplikationer.

Vores borger viser empowerment ved at hun ikke lader sygdommen styre hendes liv. Hun fortæller at hun har været på stranden flere gange i år. Hver onsdag er hun i klub. Hun er tit på indkøb med sin datter og er ofte på familiebesøg. På hendes gode dage, hvor hun har ekstra energi, ordner hun køkkenskufferne og vasker tøj. Desuden har hun selv styr på hendes sprays, hun ved hvornår hun skal tage de forskellige og hvornår hun har behov for dem. Hun er altså aktiv, da hun bruger tid på sin familie og mange af sin daglige gøremål. Hun viser  empowerment, ved at hun tager ansvar og udviser selvstændighed. Hun bruger altså mange af de ressourcer hun har, og lever livet på trods af svær KOL (17).

Velfærdsstaten

Danmark er opbygget som en velfærdsstat, hvor alle danskere har ret til lige behandling. Herunder har vi sundhedsloven som er en lovgivning som er skabt for at sikre, at befolkningens sundhed fremmes samt  behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsnedsættelse. Sundhedsloven  er en lov for alle som arbejder inden for sundhedsvæsenet. Den indeholder en række regler om sundhedspersoners tavshedspligt, samt om videregivelse og indhentning af oplysninger om patienters helbredsforhold og øvrige private forhold.

Den skal sikre, at alle i sundhedsvæsenet udviser respekt for hvert enkelt menneske, samt at det bevarer patientens selvbestemmelse og integritet. Derudover skal loven være med til at sikre, at alle patienter har en let adgang til sundhedsvæsenet, at de modtager en behandling som er af høj kvalitet, samt at der er en sammenhæng mellem ydelserne (11) (12, p. 129).

Vi ser en generelt en udvikling i vores samfund, herunder sker der ændringer inden for sundhedssektoren, såsom investeringer inden for de næste 10 år i super sygehuse. Dette sker for at optimere ”produktion” og implementere nye teknologier. Dette kan føre til mere effektivitet i sundhedsvæsenet, bedre pleje og større livskvalitet. Fra et økonomisk synspunkt skal den nye teknologi bidrage til større effektivitet i bred forstand, mens den fra et patient/klient perspektiv gerne skal føre til øget livskvalitet (13).

Sygeplejersker har stor betydning i samfundet, for det enkle mennesker i sygeplejen, sundhed og for deres livskvalitet. Det vigtigt at vi stadig overvejer hvordan vi udfører vores sygepleje, samt hvordan vi udvikler den. Dette er dog ikke altid nemt, da vi udfordres i takt med store forandringer i sundhedsvæsnet.  

Det er derfor sygeplejersker har størst behov for at få defineret og tydeliggjort, hvad sygepleje er. Det er der 3 professorer som har gjort:

Marit Kirkevold, professor i sygepleje, skriver om de udfordringer, sygeplejen står overfor i dagens samfund og om de specielle kompetencer, det kræver såsom: 

• Mennesker med kroniske sygdomme --> Diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme osv. 
• Ændringer i samfundet fører nye livsstilsygdomme med sig --> Misbrugssygdomme, fedme.
• Tiltagende ældre borgere --> Dels ældre man bliver, dels mere sygdom.  
• Forbedring i medicinen, hvilket fører til at flere overlever alvorlige sygdomme --> Dette kræver mere sygepleje.
• Udfra de ovenstående punkter ser hun at sygeplejen fremover vil være meget udfordrende og krævende, og det er ikke muligt at sygeplejersken skal kunne rumme kompetencer og komplikationer, som kan dække disse roller. 
• Hun ser fremadrettet at sygeplejersken skal besidde en række kompetencer, som varetager et specielt speciale, for at højne kvaliteten (20). 

Marit Kirkevold giver også et bud på en definition på sygepleje, der kombinerer Virginia Hendersons klassiske definition med et patientperspektiv, der blandt andet handler om at tage vare på patientens integritet og liv.

Mari Holen, sygeplejerske og post.doc, skriver om de komplekse problemstillinger, patienterne kommer med. Derudover uddyber hun hvordan patienter forventes at udvise godt patientskab, ved at påtage sig de normer institutionen pålægger ham/hende, og de forventes at være selvstændige, effektive og at tage ansvar for egen sundhed. Det er ikke alle patienter, der magter at leve op til disse krav.

Mari Holen ligger vægt på fire normer, som er lavet for at patienterne føler dig mest mulig forstået, og fordi det hele skal gøre så gnidningsfrit som muligt på en effektiv og produktiv måde.

• Norm for selvstændighed på en afdeling --> Hvis man vil, kan man også gøre noget selv for at blive rask. 
• Norm for troværdighed --> Man skal fremvise oprigtighed overfor patienten. 
• Norm om særlighed --> Patienten skal føle sig særlig. 
• Norm om objekthed --> Sygeplejersken har den fænomelogiske tilgang fremfor den mekaniske tilgang overfor patienten (21).

Christina Holm-Petersen, senior projektleder ved DSI og ph.d., udfordrer os ved at stille skarpt på os i et sociologisk perspektiv, hvor sygeplejerskernes relationer til lægerne, til kollegerne og til patienterne bliver analyseret. Christina Holm-Petersen opfordrer os til ikke at afvise læger og patienter fra fællesskabet, men i stedet inkludere patienter og læger som samarbejdspartnere for at gøre relationsarbejdet til et fælles ansvar (14).

Det er ingen hemmelighed, at der bliver færre hænder til flere borgere, og den demografiske udvikling vil fortsætte i den retning. Folk bliver ældre, samtidig med der ikke bliver født nok børn til at kompensere for høje antal ældre. Ifølge den seneste statistik vil folk der er fyldt 65 år, udgøre 22,6 % mænd og 25 % kvinder i år 2065. I 2011 var andelen 15,1 %  mænd og  18,4 % kvinder (15). I takt med at antallet af ældre stiger, og der bliver færre hænder, har regeringen stadig en forventning om, at der skal være høj faglighed, tempo og samme service som man altid har kendt til i det danske sundhedsvæsen. Derudover har regeringen en forventning om, at man lever op til Den Danske Kvalitetsmodel, som er et system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorerne i sundhedskræsen, for at sikre der sker en forbedring for at forebygge at der sker fejl. For at opnå kvalitet i sundhedssektoren bruges akkreditering. Akkreditering er når man sikrer at den danske kvalitetsmodel bliver impliceret og udviklet. Under akkreditering er dokumentationen et stort område. Sygeplejerskerne skal dokumentere mere og mere, og i 2012 brugte sygeplejerskerne i gennemsnit en time og 40 min på dokumentation, samt 24 minutter på unødvendig dokumentation (16).  Dette gør at, nogle sygeplejesker går hjem med følelsen af, at de ikke har gjort deres job godt nok. De kan føle at de bruger mere tid foran skærmen, i medicinrummet og bare bruger for lang tid på at vente på andre faggrupper. De kan også føle, at det humanistiske menneskesyn går tabt. På grund af den evige travlhed, kan kommunikationen mellem fagperson og patient tit gå galt, og tit er det små problemer, som fylder mest fordi fagpersonen ikke har haft tid til at lytte.

Perspektivering til vores borger: 

Med udgangspunkt i vores borger, ser vi at ældregenerationen stiger og derved pådrages der flere sygdomme, hvilket ses som en udfordring i samfundet grundet manglende ressourcer. I takt med at samfundet udvikler sig  og teknologien bliver mere avanceret, ser vi også at der bliver mere behandling i eget hjem. Dette sker for at aflaste sygehusene, for at undgå nosokomielle sygdomme, og for at gøre borgerens hverdag nemmere. 

I forhold til de tre professorer, er vi meget enige i deres udsagn. Ligesom de udtaler, kan vi se at tiderne ændrer sig, og at der bliver flere syge og færre hænder. Mari Holen udtaler sig om de forskellige normer, og vi kan se, at hvis patienterne tager ansvar for deres egen sygdom under indlæggelse, er der større mulighed for hurtigere udskrivelse. Derfor er det vigtigt med et velfungerende tværfagligt samarbejde, så kommunikationen opretholdes på det bedst mulige niveau. Derfor er det som sygeplejerske vigtigt at have fokus på det tværfaglige samarbejde, samt forebygge/vejlede patienterne til at udvise empowerment. 

I forhold til vores borger, stiller vi os undrende omkring, hvordan kommunikationen har været i forbindelse med projektet. Vi har løbende oplevet i vores research, at der har været nogle ting ude hos borgeren i forbindelse med Airvo-maskinen, hun og plejepersonalet ikke var oplyst om. Såsom hjælpemidler til maskinen. Muligvis har de fået oplysningerne, men  i form af en stor mappe med informationer, som kan virke uoverskueligt for borgeren og plejepersonalet. 

Vores innovative produkt udspringer af tanken om, at skabe de bedste kommunikationsmæssige forhold for borgeren.