Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Kronisk obstruktiv lungesygdom er en samlet betegnelse for lungesygdomme med luftvejsobstruktion. 

Definition af KOL

KOL defineres ved vedvarende øget modstand mod luftens passage i luftvejene. Den øgede modstand i luftvejene skyldes forsnævringer i bronkierne, og modstanden er størst under eksspiration. På grund af den kroniske inflammation forsnævres bronkierne og cilierne nedbrydes. Dermed er der en øget ekspektorat dannelse i luftvejene, hvilket kan føre til en pneumoni hvilket uddybes senere.

Behandlingen af KOL ved nonfarmakologisk behandling.

KOL er en kronisk sygdom, så sygdommen kan ikke helbredes, men man kan selv gøre meget for at bremse udviklingen af sygdommen på forskellig vis f.eks. ved rygestop og motion.

Rygestop kan bremse nedbrydningen af lungevævet hos KOL patienter. Et rygestop vil være livsforlængende samt kunne forbedre livskvaliteten hos KOL – patienter.

Motion der involverer store muskelgrupper har også en effekt hos KOL – patienter, den gavnlig effekt skyldes konditionen forbedres, dermed bliver musklerne bedre til at optage ilten fra blodet. Når muskler kan optage mere ilt fra blodet, så bliver patienten bedre til at udnytte 0₂, så den bedre kan optages i kroppen. Yderligere virker motion antiinflammatorisk og kan dermed forbygge bla en pneumoni. Kosten har også en væsentlig effekt hos KOL – patienter for b.la. at mindske infektions risikoen, samt at opretholde en sufficient vægt. 

Information:

Nyere undersøgelser har vist at der er en tæt sammenhæng mellem menneskers socioøkonomisk status og risikoen af KOL dvs. der er sammenhæng mellem uddannelse og indkomst. Sammenhæng gælder for både kvinder og mænd samt alle aldersgrupper. Yderligere er det vist, at sammenhængen ikke skyldes rygning. Årsagen til sammenhængen menes derfor at være lungernes og luftvejenes udvikling og vækst i fostertilværelsen og i barne- og ungdomsårene. Udvikling og væksten af lunger og luftveje bliver påvirket og faktorer som ernæring, infektioner og passiv rygning i fostertilværelsen samt barne - og ungdomsårene. Man ved også, at hvis moderen ryger under graviditeten, vil barnets lungefunktion påvirkes negativt. Hovedårsagen til udvikling af KOL er i Danmark langt overvejene rygning, mens erhverv og luftforurening kun menes at spille en mindre rolle (2, p. 130)

Vores borger har svær KOL, men er stoppet med at ryge for ca 20 år siden. Hun har også været udsat for passiv rygning gennem meget af sit liv, og derfor er vores borger en lidt atypisk KOL patient, fordi hun er meget aktiv, og ikke oplever alle de senkomplikationer, som den "normale" KOL patient har, såsom vægttab, dyspnø, hyppig pneumoni, øget ekspektoratdannelse og kraftnedsættelse. Hun har fået ilt i 4 år, 24 timer i døgnet, og derfor må der have været nogle år, hvor hun havde brug for ekstra ilt. Dette kan ses ved, at hun er blevet glemsom, hvilket er et resultat af manglende ilt gennem en længere periode, men som også bare kan være alderdom/begyndende demenslignende symptomer.